Klik her for at kikke i scrapbogen!

Jeg hedder Lars Jensen og er indehaver af forretningen DANSK RACING SPORT. Jeg har valgt kun at have high-end cykler, stel og udstyr i min forretning. Det er min overbevisning, at man får, hvad man betaler for. Derfor finder du ikke masseproducerede mængdevarer hos mig. Det betyder til gengæld, at jeg kan yde den bedst mulige service - også i form af råd og vejledning.

Hos mig er kunden i centrum, og jeg lægger vægt på, at hver eneste kunde kommer herfra med det optimale udstyr.

Jeg har kørt cykelløb i elleve år. Jeg kørte OL i 1984 i Los Angeles og har deltaget i DM, NM og VM flere gange. Jeg har kørt i USA i to år. Da jeg stoppede i 1988, åbnede jeg DANSK RACING SPORT, så min baggrundsviden er i orden. I øvrigt kører jeg stadig både MTB og race - nu som motionist.

Har du kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig. Under menupunktet "Kontakt" kan du orientere dig om de forskellige måder, det kan foregå på. Men allerbedst: Kik ind i forretningen som ligger på strøget i Esbjerg.

God fornøjelse videre rundt på min hjemmeside.

DANSK RACING SPORT
Lars Jensen